Kategoriarkiv: Mad

Denne kategori omhandler mad og opskrifter.

Grov boller

Grov boller

Grov bollerI dag var der brødmangel her i huset, så min kone lavede disse gode grovboller i løbet af eftermiddagen.

Bollerne er lavet af grov mel, efter en hjemmelavet opskrift. Opskriften kan jeg måske lokke ud af hende senere, så den kan blive skrevet ind her i bloggen, så i også kan få glæde af den.

2013-11-10 16.58.21Her er så et billede fra da jeg skulle til at have en smagsprøve. og her kan man også fornemme strukturren i bollerne. Der er både luftige og fyldige på samme tid, så de giver en god mætheds fornemmelse.

Men  for at give den endelige dom over smag osv., så skulle der også lidt pålæg på, og så var det tid til at smage på dem.

Bolle med pålægDe smager som de ser ud, Fantastisk!

Velbekomme.

 

 

 

Så blev opskriften klar:

  • 4 dl. lunken vand.
  • 50 gram gær.
  • 1 dl. rapsolie.
  • 2 tsk. groft salt.
  • 2 spsk. rørsukker.
  • 1 æg.
  • 200 gram rugmel.
  • 800 gram hvedemel.
  • Havregrød lavet af 2 dl. havregryn, 1 dl. rugkerner og 6 dl. vand. (3 minutter i mikrobølgeovnen).

Fremgangsmåde:

  • Opløs gæren i lunken vand.
  • Tilsæt salt, sukker, olie og æg.
  • Tilsæt rugmel, 600 gram hvedemel og havregrød.
  • Æltes 5 minutter i en røremaskine.
  • Sættes til hævning en time.
  • Tilsæt det resterende hvedemel til den hævede dej.
  • Ældes 5 minutter i røremaskine.
  • Dejen formes til 30 boller.
  • Lad bollerne hæve på bagepladen i 20 minutter.
  • Bollerne pensles med æg.
  • Bages ved 200 grader i 17 minutter.