I dag var vi på søndagstur i det gode vejr til Bønnerup strand. Vi havde hørt, at der skulle være en rigtig god fiskehandler på havnen, som vi var blevet opfordret til flere gange, at tage ud og besøge. Vores genboer har flere gange købt en del fisk der ude. Butikken hedder Fiskebutikken Møllefisk.
Der opstod dog et lille problem, da vi kom der ud. Man kunne meget mod forventning ikke betale med Dankort, og der er ikke nogle banker i Bønnerup, og hæveautomater har jeg heller aldrig set i byen. Men heldigvis, havde fiskebutikken en aftale, med en anden butik, Ny form, et par hundrede meter nede af vejen, hvor man kunne hæve kontanter, så vi
kunne få købt noget fisk.
Med kontanter i hånden gik vi tilbage til fiskehandleren. Butikken var noget anderledes, end det jeg havde forventet. Det mindede mere om noget lager salg, hvor fiskene stod i kasser, i stedet for at ligge fint anrettet i en delikatesse køledisk. Men der var til gengæld alt muligt at vælge i mellem, af både hele fisk og fileter både fersk og røget. Der var også en del færdiglavet fiske ting som f.eks. fiskefrikadeller, stegte fiskefileter forskellige fiske og skaldyrs salater osv. Vi skulle have lidt til frokost, så vi fik købt de ting som ses på billedet til højre. Det var fiskefrikadeller, krabbesalat, røget makrel filet og et stykke røget Smørfisk. Det var alt sammen
store stykker/portioner, så prisen på 105,00 kr. var meget rimelig, eller måske ligefrem billig.
Efter indkøbet gik vi en lille tur på havnen i det gode vejr. Der var en del andre mennesker på havnen, og det virkede som om, at langt hovedparten af alle, var kommet for at købe fisk. Men selv på sådan en fin solbeskinnet efterårsdag, er der vel heller ikke så meget andet at lave i Bønnerup. Det skulle da lige være en gåtur ved stranden, som man kunne få næsten helt for sig selv, i modsætning til om sommeren, hvor der er turister over alt, på de gode sommerdage.
Her til venstre er et billede udover industri havnen, med nogle af de fiskekuttere som ikke var ude på havet. Ude langs de fire vindmøller er der en mole, som fører ud til indsejlingen til havnen. Man kan færdes på molen både til fods og i bil. Dog kan man ikke komme helt ud til indsejlingen i bil.
På vej hjem, kom vi forbi Meilgaard Slotkro og Meilgaard Gods. Jeg er ikke helt klar over, om Slotskroen havde åben, eller om den nogensinde har åben, for det så noget lukket ud. Men det må vi undersøge en anden dag, for vi var ved at være sultne, og skulle hjem og smage på de indkøbte fiske ting. De smagte helt som forventet rigtig godt, dog var jeg ikke så begejstret for, at der var ben i den røgede makrel filet. Men sådan er det jo med fisk